søndag den 29. marts 2015

Palmesøndag i planternes tegn

Øv, hvor har vejret bare været trist i dag. Køligt, gråt og vådt. Derfor blev det heller ikke i dag, jeg kom på altanen og fik plantet blomster ud. Nu har jeg ellers indkøbt både stemoderblomster, bellis, pelagonie og spansk marguritte. Jeg følte at jeg skulle lave et eller andet, på trods af, at det er søndag og ferie. Derfor hoppede jeg op af sofaen og gav mig i kast med at potte alle mine potteplanter om. I sær var det mine pilea (elefantøre) og Nilgud, som trængte.

Jeg slæbte lecakugler, pottemuld, potter og planter med i køkkenet. Det blev noget værre rod, men hold op, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det. Nu har planterne nemlig fået lidt mereplads og gunstigere forhold, så de forhåbenligt snart kan sætte lidt temp på deres vækst. Jeg bliver ofte spurgt om råd ang. mine Pilea, da de på billederne, jeg har lagt på instagram, ser ud til at stortrives. Personligt synes jeg, at de vokser langsomt, men at der alligevel ser ting og sager, kan ses, når man i bunden af urtepotten, kan se nye "unger" pible frem.

Mit mest læste blogindlæg her på bloggen, er det jeg skrev om min erhvervelse, af min Pilea. Jeg gav det en lidt religiøs titel, nemlig "søg og du skal finde." I anledningen af Palmesøndag og dagens planteprojekt, vil jeg lige dele nogle af mine instagram billeder med jer, så i har en fornemmelse om, hvor langsomt mine Pilea i virkeligheden har været. Jeg har ikke travlt. Da jeg pottede planterne om, kunne jeg se, at rødderne stortrives og derfor konkluderer jeg, at en pilea tager den tid, en pilea skal tage. Et andet af mine yndlings citater, som kan bruges i Pileans sammenhæng og planter generelt er "good things comes to those who wait," man skal bare være tålmodig.

(Fik min første Pilea, for 36 uger siden)


(Plante nr. 2, blev til 3)

(Jeg måtte fjerne planten fra den fine pottedame, da potten var fuld af spindemider. Jeg håber, at jeg kan få den decenficeret, så den igen kan benyttes)


Jeg vovede at knække den lange rod af, da jeg kunne se, at der var udviklet små blade i enden. For at give roden, lidt gunstigere forhold, inden jeg sætter den i jord, har jeg sat den i vand, så den kan danne nye trevlerødder. Der var et lille stykke af roden, som knækkede af. I et forsøg på at se, om den også vil kunne udvikle sig til en plante, har jeg også sat den i et lille glas med vand. Så fra at have fået 1 + 1 plante foræret, har jeg selv fremavlet dem til denne store familie. Nu håber jeg, at de små planter snart vil vokse sig større, så de kan flytte hjemme fra.




Jeg fik også pottet mine Nilgud aflæggere om, til den store guldmedalje. Det kom der 22 planter ud af. Mit håb er, at også de vil vokse sig lidt kraftigere, så jeg kan sætte dem til salg på dba inden længere. De fylder mildest talt en hel del, men jeg hygger mig med at pusle om dem, så jeg ser dem som et forsøg.



Mine Aloe Vera planter bliver også ved med at vokse og sætte nye skud, så de står vist næst på listen, af planter, der skal pottes om. Først skal jeg dog have fat i mere pottemuld.

lørdag den 28. marts 2015

Loppemarked i Skalborg Kirke

Hvert år ser jeg frem til det årlige loppemarked, i den lokale kirke. I år havde de reklameret lidt for meget med deres loppemarked, så jeg vidste på forhånd, at der ville komme mange flere folk end normalt. De havde reklameret med store farveannoncer i ugeaviserne og allerede i går, havde de sat et skilt ud til det trafikerede lyskryds ved Ny Nibevej. Ak, ak. Al den reklame havde de ikke behøvet at gøre for min skyld, men nuvel. Jeg bor jo ikke så langt fra kirken, så egentlig var det meningen, at jeg ville gå. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere fik jeg lyst til at tage cyklen, så jeg havde den til at transportere alle mine loppefund. Det tog mig 12 min. at henholdsvis gå og cykle. Det var årets første cykeltur og der var for lidt luft i hjulene. Men jeg gjorde det.


(Jeg er konfirmeret i denne kirke. Forøvrigt sammen med Ulla Essendrop fra DR og resten af vores klasse)

Jeg var glad for, at jeg kom så tidligt, som jeg gjorde, for der var kun 8-10 foran mig og i løbet af 20 min. stod der ca. 30 i kø bag ved.



Da dørene gik op, susede jeg ned til køkkensagerne, for at se, om der skulle være nogle fine kagedåser. Der var ingen at komme efter, så i stedet suste jeg tilbag til indgangen, mod strømmen, hvor jeg ud af øjenkrogen havde set dette æble!


Jeg gik frem og tilbage til de forskellige afdelinger, når der bød sig en plads ved bordene og alt i alt, endte jeg med nogle beskedne, men fine køb.






Allerede da jeg kom, havde sælgerne gang i at fotografere og vurdere dette sofabord i teaktræ. Der var en mand, som havde sat sig på det, som om han ville køve det, men da jeg kørte hjem igen ca. 10:35, havde de stadig ikke solgt det. Jeg hørte, at de havde fået vurderet det til alt fra 400-1000kr. Jo vist var det et skønt bord, men jeg har jo et fint teaktræs sofabord i forvejen, så mig kunne de heller ikke sælge det til.



Påskeæg og genbrugsfund

Så gik der lige en uge, siden sidst. Jeg ved ikke om det var fordi jeg vidste, at påskeferien var nær, at jeg bare har følt mig godt træt og udbrændt i denne uge. Nu er min påskeferie skudt i gang og den har virkelig været tiltrængt. Jeg nåede lige at hilse pådirektøren, som var forbi arbejdspladsen med påskeæg i går.




Selvfølgelig har jeg også være forbi genbrugsbutikkerne denne uge. Tirsdag var jeg forbi Blå Kors i Skalborg. Der købte jeg en pakke lys, aom jeg håber kan passe i mine messingstager.


Onsdag startede lidt surt, da jeg på en regnvejrsdag i onsdags, mødte et skilt på døren i Kirkens Korshær, hvor på der stod "lukker kl. 15, grundet sygdom."

Nå, så var det godt, at Blå Kors ligger lige i nærheden. Der var ikke meget at komme efter. Jeg fandt en nøddeknækker. Sådan en havde min venindes mor efterspurgt sidste år... Jeg fandt aldrig et sidste år, så min veninde købte en ny til hende. Da den er rød, passer den perfekt ind hos mig. Jeg kunne aldrig drømme om at give 300kr for en nøddeknækker, som denne Drosselmeyer nøddeknækker koster i butikkerne (gør folk det??). Næh, 10kr hos Blå Kors var lidt af et scoop. Blå Kors er nemlig mestre i at slå varer op på google, dba og Lauritz. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor den gode ånd, som før var i genbrugsbutikkerne, nu kommer til skamme frem fot penge. Jeg synes det er så synd, at priserne bliver skudt i vejret, for man skal huske på, at der rent faktisk er mennesker, som ikke har råd til at give ret meget og handler i genbrugsbutikkerne af nød.


Hos Danmission i Nørresundby købte jeg to lysestager. Jeg havde ingen anelse om, hvor de var fra, men jeg blev klogere, da jeg var til loppemarked i morges. Der stod nemlig to stager magen til, i emballagen, derfor ved jeg nu, at lysestagerne er fra et tysk firma. Jeg tror ikke de har nogen værdi, men de hedder "Lotos" (lotus) og er fra "die Glas Chatulle."


I går hentede min far mig fra job, så vi kunne komme forbi et par genbrugsbutikker Nord på. Vi hentede min mor i Nørresundby og kørte inden om genbrugsstationen. På trods af et stort udvalg af påskypynt til 50%, blev det kun til en lille håndfuld figurer.


Hos Folkekirkens Nødhjælp i Hals, fandt jeg en Erik Kold margarinebøtte og en lille lysdug (ovenfor).


Hos Kirkens Korshær i Hals købte jeg et lille lam og en bestikbakke. Bestikbakken må i vente med at se til en anden dag. Den er af plastik, som skal forestille at være træ. Jeg har også nogle skåle i den stil. Lammet kan i se på billedet med de andre små figurer.


Butikken ved genbrugsstationen i Dronninglund var lukket. Om den var lukket pga. ferie, sygdom eller forevigt, ved jeg ikke. I stedet nåede vi i Danmission/Kirkens Korshær i centrum af Dronninglund. Der købte jeg en fin dækkeserviet med røde æbler fra Sødahl, en lille taske og en orange balje, som skal erstatte mit gamle fodbad, som desværre er gået i stykker.





I håb om at finde lidt påskepynt, nåede vi også i Røde Kors butik i Dronninglund. Der var ikke noget, der fristede på bordet med påskepynt, men vinduet var udsmykket med den fineste gyngehøne, som ikke var til salg. Men se lige, hvor skøn den var.







Vi var lige omkring mine forældres sommerhus, hvor vi hilste på ham her, inden vi kørte hjem igen.




lørdag den 21. marts 2015

Solformørkelsen der blev væk

Jeg havde forberedt mig på, at have kamera og udstyr klar til at forevige solformørkelsen i går. Jeg har en gang tidligere været så heldig, at tage nogle fine fotos af solformørkelsen, derfor havde jeg forberedt mig på, at jeg nok ville kunne gøre gavn af det filter, som jeg brugte dengang. Jeg husker ikke hvornår jeg tog billederne, eller hvor jeg har gemt dem, så dem må i have til gode. Ihvertfald havde jeg i sin tid købt et rødt filter til mit daværende kamera. Jeg har altid gået meget op i at fotografere, men lige som med mine genbrugsfund, så har jeg altid benyttet mig af "mest for pengene" princippet og har derfor ikke haft behovet for et spejlreflekskamera osv. Jeg holder mig gerne til kameraer, som prismæssigt ligger under 2000kr. Ikke fordi jeg ikke har råd til et stort kamera, men fordi jeg føler mig bedst tilpas med et kamera, som ligger godt i hånden, er nemt og bruge og ikke for tungt. Mit første digitalkamera købte jeg i 2001. Det var et dyrt Pentax med ganske lille zoom kapacitet og så kostede det en formue. Heldigvis havde jeg vundet et gavekort til Bilka, så de betalte sådan set. Siden da har jeg nok haft 5 kameraer. Kun et er afgået ved døden. De andre har jeg gemt. Skulle jeg have solgt dem? Jo, det skulle jeg måske nok, men kine kameraer er mine "babyer," som jeg har tilbragt mange stunder sammen med, så jeg har ikke kunne slippe dem. Men skønt er det, at jeg nu har et kamera med genopladeligt batteri (som jeg har købt ekstra af, således jeg aldrig løber helt tør for strøm), et med en god zoom, et som næsten kan være i lommen, som ligger godt i hånden og som ikke vejer alverden.

I mangel af solformørkelsesbilleder, får i her, et par billeder af sol og måne, foreviget af mig og mit nuværende kamera. Canon PowerShot SX510 HS med Wi-Fi. Elsker wi-fi funktionen!

(Solen uden brug af filter, men sikke en efftekt. 11. Marts, 2015)

(Månen foreviget i dagslys, d. 7. Januar 2015)

(Månen set fra Hamburg, d. 5. December 2014)

(Halvmåne, 23. Januar 2015)

Her har jeg taget det røde filter i brug. Det passer ikke til linsen, men jeg kan holde det foran, så det kan bruges alligevel. Det røde glas, fungerer som "solbriller" for kameraet og skulle give nogle flotte sort hvide billeder, hvis kameraet indstilles der til.



Jeg tog dette billede i går kl. 7:30, men det var også det eneste lille syn, vi fik af solen i Aalborg i går.


Gråt i gråt, med lidt regn, var hvad det blev til.





I løbet af det tidsrum, hvor solformørkelsen fandt sted, blev det på et tidspunkt meget mørkt. Det mindede om en råkold, mørk, efterårsdag i et par minutter. Men jeg fik desværre ikke taget et billede af det, da jeg havde håbet på noget der var bedre. I stedet må i nøjes med disse billeder, af gråt i gråt, set fra Aalborg SØ., mens andre fik et glimt af sol og solformørkelse at se.