søndag den 14. juni 2015

Ny loppebutik i Skalborg og mine fine fund fra ugen

Så er der gået en uge igen. Jeg kunne godt have valgt at skrive små, nærmest daglige, indlæg om hvad jeg har oplevet de forskellige dage, men sandheden er, at når jeg kommer hjem ved aftentid, ja så er det ikke lige bloggen jeg har mest energi til at skrive på. Jeg skriver mig i stedet bag øret, at jeg skal huske at skrive om det jeg har oplevet, købt osv. når tiden er der. Og lige nu kunne jeg så passende skrive om min uge.

I mandags var jeg ude hos mine forældre, hvor vi indviede deres bålsted, med mad over bål. Bålstedet  er genbrug fra mit arbejde, hvor det skulle sløjfes.jeg havde fundet et liggeunderlag, som vi skar til, så vi kunne bruge det til træstuppe-stolene, som min far havde lavet.




Da jeg skulle hjem, samlede jeg 8 små flasker op fra en grøftekant, hvor nogen åbenbart havde været ret tørstige. Flaskerne blev lagt i blød, så jeg dagen efter, kunne fjerne etiketterne. Jeg har tænkt mig at bruge flaskerne, som små vaser, når jeg skal have en stikling til at stå i vand, så den kan danne rødder.


Tirsdag nåede jeg omkring 7 genbrugsbutikker i centrum, på en time. Hos Danmission i Niels Ebbesens gade, købte jeg lidt. Det blev til en gul bøjle, en halskæde og en pakke lys.


Hos Mission Afrika købte jeg en stor juledug til 10kr.


Onsdag var jeg omkring genbrugsbutikkerne i Nørresundby. Hos Blå Kors fandt jeg et fint målebæger fra Erik Kold. Jeg vidste slet ikke, at der fandtes sådan et. Det var også det eneste jeg købte.



Torsdag var jeg med mine forældre hos Genbrug Nord i Nørresundby. Der købte jeg en pose bestik. Jeg havde nemlig set, at der gemte sig 2 teskeer i posen og dem er jeg altid på jagt efter. Teskeerne i denne serie med bakelit, er rigtig svær at finde. Da jeg fik min mormors bestik, for to år siden, var der kun 3 teskeer. Siden har jeg samlet og med de 2 nye, er jeg nu endelig oppe på 10 stk.



Torsdag var også dagen, hvor en ny loppemarkeds butik åbnede i Skalborg. "Guld og rod," er en butik, hvor man kan have sine lopper stående og betale en pris for en stand. Så sørger butikken for at sælge dine ting. Der er lagt et gebyr på 15% oven i priserne, så butikken også tjener en lille smule, på de ting de sælger. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om konceptet. Personligt synes jeg at dba er lige så godt et sted at sælge sine ting, men selve butikken minder om en stor genbrugsbutik, så det er jo et fint tiltag for sådan en som mig, der elsker genbrug.













For at afprøve konceptet, købte jeg et sylteglas til 5kr.



Fredag Hentede jeg 2 fine Lurpak smørknive, jeg havde købt i en FB gruppe.


Lørdag fandt jeg igen lidt gratis ting, da jeg var nede med affald i vores containergård.

Stikdåser kan man altid bruge, bogstøtterne ligeledes og stålbørsten er god til rengøring af grillen.

Denne fine brødkasse med fint blomsterlook, passer fint til opbevaring på altanen

(Desværre for rusten til brug i køkkenet)

Jeg fandt også en pose med gamle blomsterfrø, som jeg nu har sået, som et forsøg

Jeg fandt desuden også en lang altankasse, 2 lerkrukker og en spand med purløg, som nogen havde forladt (ikke fotograferet).



2 kommentarer:

  1. Svar
    1. Jeg samler og har gjort det i mange år, så af og til har jeg en masse, der bliver sat til salg. Vh. Karoline

      Slet