torsdag den 3. september 2015

første dansker i rummet


Jeg tror ikke, at det er gået nogens næse forbi, at vi i dag har sendt den første dansker i rummet, nemlig Andreas Mogensen, som tidligt i morges, blev sendt afsted i en rumraket mod rumstationen ISS. Jeg så noget af det, via DR Tv på mobilen i morges.


 

Med sig har Andreas nogle unikke, danske effekter, som skal minde ham om Danmark, under den 10 dage lange mission. Blandt grundlov, Kierkegaard, H. C. Andersen og lego, har Imerco doneret noget dansk retro kultur til rejsen. Kay Bojesens fanebære og en Hoptimist med klaphat.

 
I anledningen af at Danmark har sendt sin første astronaut i rummet, vil jeg dedikere dette indlæg til rummet eller, som man sagde i 60erne: Space Age. I 1961 blev den første bemandede rumraket sendt ud i rummet. Det blev inspiration til en ny, futuristisk mode, hvor designere legede med farver og former. Inden for boligindretning, var det især den runde form, som blev populær. Min egen yndlings designer, verner Panton, var en af de mest "'legesyge" inden for Space Age perioden. Jeg elsker Verner Panton og hans farveunivers, men når jeg kigger rundt i lejligheden, er der faktisk en del andre pyntegenstande, som har fundet deres vej.

Verner Panton Flower Pot - købt for 12,50kr på et loppemarked lige inden de blev populære igen.
 
Verner Panton Flowerpot - redet fra at havne på et loppemarked. Har tidligere tilhørt min mors skoleveninde.

Kopi af Verner Pantons Panthella - vist nok en Lyfa

Orange plastiklamper - tag jer ikke af sparepæren, som stikker ud)

Min spisebordslampe
 
Sjov beholder til vatrondeller på badeværelset kunne minde om en rumhjelm. Jeg har den også i rød.
 
Sjove kinetic kugler
 
Flere kugler og en sjov pottedame, som kunne gøre det ud for en "rumdame"
 


Mine slidte "Topan" stole fra Gjerløv-Knudsen ca. 1970
 
Kay Bojesen familien, kugler og lampeskærm

Lavalamper var også ret populære i Space Age perioden, hvor man også eksperimenterede med det phsykedeliske. De fedeste lavalamper blev udformet som raketter. For en del år siden, kom lavalamperne på mode igen og jeg købte 2 af dem. Jeg bruger dem sjældent, men i dagens anledning, tændte jeg den ene. Lampeskærmen på toppen, sidder der alene af den grund, at jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af den og jeg synes faktisk, at den minder om en flyvende tallerken.



Det enste jeg har, der minder om en raket, er en bordskåner i samme farve og mønster, som TinTins månerakat fra 1954.
 


Jeg er selv af den generation, som voksede op med Bamse (uden kylling) på planeten, hvor Artur bagte brød og vandede blomster og forlæns og baglæns "gonøff!" Nogle har sagt at Bamse var den første dansker i rummet, men i kan jo selv lige se, hvad i mener om Bamses Planet fra 1983. Som dengang 7-årig, var jeg ihvertfald meget fascineret.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar