Så er vi gået ind i Oktober måned og jeg skal love for, at vi har fået både regnog rusk såvel som mørke morgener og aftener i løbet af de sidste par dage. I dag skulle ikke blive en undtagelse. Derfor gik jeg en tur på altanen i går, d. 1. Oktober, for at forevige nogle af de planter, som der trods vejrskiftet, stadig er godt gang i.
I sidste ige var jeg til et par møder. Et af dem var et møde, hvor jeg ville få at vide, hvor jeg skal genhuses i december. Jeg var noget nervøs, da jeg ved, at min nuværende lejlighed har den bedste placering og udsigt i hele boligforeningen og det ville være svært for mig at give afkald på især udsigten. Blokkene ligger meget tæt og de blokke, som ligger ud til vejen, ville være absolut nitten for mig at bo i. Udsigten fra deres lejligheder, er en blok, hvor man kan se direkte ind i folk på den anden sides lejligheder. I mit tilfælde er det heldigvis mit køkken og mit soveværelse, for tanken om at nogen kan se direkte ind i min stue 24/7 bryder jeg mig ikke om. Jeg ville slet ikke bryde mig om, hvis jeg skulle bo så tæt på andre folks køkken og soveværelse. Tanken om at det kunne blive tilfældet gav mig sved på panden, da jeg fornemmer at det må give en klaustrofobi uden lige, når jeg er vant til grønne områder og kik til skoven i det fjerne (ca. 5km væk) og de forevigt forandrede skyer på himlen, som jeg finder så meget ro ved at kigge på.
Jeg var heldig! Der var kun 3 ledige lejligheder "med udsigt" tilbage at vælge i mellem. Jeg kommer til at bo 300m tættere på jernbanen, men der er ikke noget alternativ, da de andre blokke alle står under renovering til den tid. Jeg håber ikke at toget genere mig alt for meget. Jeg har trods alt været vant til lyden i 38 år, så mon ikke det nok skal gå?!! En god ting er ihvertfald, at den lejlighed jeg blev tildelt, viste sig at være nabolejligheden til en flink dame, vis famile er gode venner med hele min familie, da hun og min mor voksede op næsten dør og dør og jeg senere også har besøgt hendes mors hus, som barn.
Jeg blev endnu engang beroliget med, at jeg ikke selv behøver at gøre andet, end at pakke mine ting i flyttekasser. At flyttemændene får et chok når de kommer og skal hente alle kasserne, er ikke mit problem. Jeg ved at de vil få sig et chok. Alene oven på mine køkkenskabe har jeg 30-40 tomme kagedåser stående. Jeg håber selvfølgelig, at jeg har en del ting, som kan pakkes inden i hinanden, så de fylder mindre i kasserne. Men det tager tid og jeg synes det er lidt svært at begynde på noget, når man ikke har kasserne at fylde i endnu. Jeg kan heller ikke rigtig gøre noget nede i mit kælderrum, som også skal tømmes. Men en af de kommende dage vil jeg gå der ned og hente et par græskarlanterner. Jeg har bestemt mig for kun at tage et par stykker frem i år. Når man ser rundt på den total opgravede gård, de tomme lejligheder og byggepladsen til den anden side, ja så føles det lidt omsonst at prøve at gøre det hyggeligt. Af samme grund afmeldte jeg også min vinduespudser i torsdags... Derfor går jeg i kælderen efter et græskar eller to og ikke ti... Det må være nok i år og så kan jeg give den gas igen til næste år.
Udsigten fra mit køkkenvindue
Jeg har opdaget, at der er blevet sløjfet et par lejligheder, som vender ud mod hovedvejen, eller som jeg siger, ud mod solnedgangen. Pludselig en aften opdagede jeg, at jeg kunne se meget mere af solnedgangen, end jeg plejer at kunne, så jeg klager ikke! Det viste sig at være beredskabscenteret, som har forlangt plads til at en brandbil kan køre i gennem blokkene og når jeg husker tilbage på, hvordan vores hus brændte ned og man satte en røgdykker ind for at lede efter mig (som heldigvis var i skole) i 1985, eller hvordan Svinkløv Badehotel nedbrændte i sidste uge, ja, så er jeg ret glad ved tanken om, at der nu kan køre en brændbil ind på det grønne område 5 minutter hurtigere end før! Og som sagt får jeg meget mere udsyn til solnedgangen. I sær når den nyrenoverede lejlighed står klar til maj, med en ny altan, som giver endnu mere udsyn til solnedgangen. Det bliver så spændende! Dyrt, men spændende. Så spændende at jeg er nødt til at vende tilbage. Hvis det ender med at være alt for dyrt, må jeg finde ud af noget andet. Jeg har heldigvis sparet sammen de sidste 5 år, så jeg kan have råd. Folk forstår ikke hvorfor jeg ikke flytter i en ejerlejlighed, men jeg har boet her i 20 år. Jeg kan slet ikke forestille mig en ejerlejlighed så velplaceret som min, hvor jeg har udsigt, bus, storcenter og centrum 15 min. væk... og nå ja, så bor jeg på 1. sal og skal ikke døje med trampende overboer, for sådan nogle har jeg ikke. Jeg har det godt hvor jeg er og jeg er overbevist om, at jeg får det bedre med den nye lejlighed, som godt nok bliver en del dyrere, men også en del større. Jeg får nemlig 2 ekstra værelser og jeg glæder mig til, at der igen bliver plads til at flytte rundt med møblerne. At jeg så lige skal overleve en genhusning fra december-maj ved siden af en flink dame og nogle grønlændere og et tog til den anden side, må jeg jo tage med. Når bare jeg har noget grønt at se på, fremfor byggepladsen går det nok!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar