mandag den 30. maj 2016

Gråt vejr med et strejf af grønt og flamingo

Min mave har været ude for et par anstrengende dage, i starten af sidste uge. Alligevel kom jeg på kursus både tirsdag, onsdag og torsdag. Tirsdag valgte jeg at tage bussen hjem, for at hvile og tirsdag gik jeg min mor i møde på Vejgaard Torv, inden vi kørte ud og besøgte min farmor på plejehjemmet. Torsdag var vejret blevet godt og mine kræfter var ved at være normale, så den dag kunne jeg igen gå de 4,5 km ind til centrum med et pit stop inden om Østre Anlæg.









Kommunens gartnere var i gang med kantsliberne, da jeg kom


Vi har haft en grå og halv kedelig uge på vejrfronten, her i Aalborg. I lørdags, da det store folkelige karnevalsoptog fandt sted, valgte jeg således, at blive hjemme i år, selv om jeg normalt altid er inde at se optoget. Eg savnede det faktisk ikke. Det er jo det samme hvert år. En masse alt for fulde folk, som opfører sig mere eller mindre tosset! Den oplevelse overlevede jeg at undvære. I stedet tog jeg ud til mine forældre, hvor jeg lærte min niece lidt om at dyrke sine egne afgrøder. Hun skal nok ende op med grønne fingre en dag!

Fredag morgen hilste jeg på denne stakkels hare, som håndværkerne havde gjort hjemløs, under renoveringen her ude, hvor jeg bor



Cykelhjelmen købte vi til 10kr i Blå Kors og hun ville have den på hele dagen

Hun elsker at opholde dig i mine forældres have, men da vi ikke kunne opstøve så meget som en bold at lege med, pakkede vi i stedet min fars trillebør, så hun kunne få en køretur der i.


Søndag var jeg med mine forældre ude at handle, da jeg endnu engang var løbet tør for jord til altanen. Mine stilktomatplanter er ved at have fået en fin størrelse, så nu håber jeg at mine lilla og sorte tomatplanter vil følge trop. Bare det at se dem vokse, er en fin bedrift, synes jeg.


Min spinat og mine radiser stortrives også. Jeg håber at kunne være selvforsynende på den front, hele sommeren.


Mine jordbærplanter ser også ud til at give godt... Hvis altså bare jeg kan holde solsortene væk. De har nemlig et godt øje til dem, har jeg lagt mærke til.



Mine ærter kommer også fint op og jeg håber at de bliver ved med at vokse. Det samme gælder mine buskbønner. Da der kun er kommet 4 planter op, har jeg sat et par nye bønner (frø), i håb om at de dukker op. 

Buskbønner

Jeg har købt 2 nye krukker, som kan hænge på gelænderet, så jeg kunne hænge min prydsalvie ud i solen, hvor den forhåbenligt kan lokke nogle sommerfugle til. Jeg tog lidt af et sats, da jeg delte planten i 2, men det der ser ud til fortsat at være liv i dem begge. I potterne har jeg også sat en tobaksplante, som også skulle tiltrække sommerfugle, samt den ene af den anden lilla plante, jeg delte.


Mine krydderurter vokser og vokser. I sær min dild skyder i vejret, men min mynte gør det samme.


Min altan er ved at blive rigtig frodig og jeg nyder det. De sidste 14 dage har jeg kigget på ebay efter flemer flamingoer til min altan. Desværre er de ikke til at finde til under 80kr, hvilket er maxgrænsen, hvis man ikke vil betale moms og toldafgift. Derfor blev jeg ret glad, da jeg så at Tiger har Flamingotema hele juni måned. Allerede i torsdags købte jeg et par Flamingo vindmøller, fluesmækkere, glas og drinkspinde i butikken i Aalborg Storcenter. Lørdag tog jeg ind til butikken i Aalborg centrum, hvor jeg blev noget overrasket over at finde en stor have flamingo. Der var kun en
tilbage, men det lykkedes dem at finde endnu en, i baglokalet, så jeg kunne få to med hjem. De store drinkspinde bruger jeg som pynt ved mine planter.




Jeg er ved at være ret glad for min altan, som ser sådan ud, nede fra græsplænen... Men mon ikke der nok skal flytte lidt mere ind endnu?


Bierne stortrives også og da det er hushumle bier, har jeg ikke noget på altanen de kan bruge, andet end mit fuglehus. Jeg håber dog på, at de vil sætte pris på mine brombær, når blomsterne springer ud.
De er mest interesseret i kirsebærtræer, rhodedendron, hindbær og snebær, så jeg har endnu ikke set dem i nogle af mine planter. De gør mig ikke noget, men når man stresser dem, som jeg gør, når jeg står og stikker kameraet frem, skal jeg love for at de sætte lyd i vibratoren, for at skræmme mig væk. Da jeg er god ved dyr, kunne jeg selvfølgelig ikke drømme om at skade dem, men jeg kan altså ikke dy mig for at tage et par billeder i ny og næ, så jeg kan dele dem med andre.


8 bier holder vagt ved indgangen!

Der er mange knopper i min lille brombærbusk







mandag den 23. maj 2016

Kursus og karneval

Det er ikke mange genbrugsbutikker, jeg får besøgt for siden. Det skyldes at jeg går på kursus 3 dage om ugen og prioriterer mine lange gåture efter endt kursusdag, frem for en hurtig bustur til centrum. Min vante rutine er blevet ændret, men jeg har da stukket hovedet inden om et par genbrugsbutikker, som ligger på min rute, når jeg går gennem Vejgaard. De 2 genbrugsbutikker i Vejgaard er dog små og lidt kedelige. Røde Kors butikken sælger f.eks. kun tøj. Tøj har de også i Mission Afrikas butik og  i forrige uge købte jeg da også et par bluser.

Det er tydeligt, at vejret i sidste uge, var noget mere gråt og køligt. Forrige uge var der rigtig mange mennesker i Østre Anlæg, men i sidste uge, mødte jeg nærmest ingen. Det kunne man også godt se på fuglene, som var over én, så snart man stoppede op. Jeg har dog ikke fodret dem en eneste gang. Her kommer nogle stemningsbilleder fra Østre Anlæg.





En noget bred dame - beskyttede sine ret nyklækkede unger, tænker jeg



Torsdag var der kommet svaneunger med i søen



De små nyklækkede ællinger var også hoppet i vandet i torsdags


Jeg nyder mine gåture, som giver anledning til at smutte i Østre Anlæg, som ligger i et område, jeg normalt ikke færdes

Fredag aften kickstartede vi karnevallet her i Aalborg, med den årlige internationale parade, hvor karnevalstrupper fra nær og fjern, dyster mod hinanden. Det var lidt køligt, så på et tidspunkt gik vi op i min brors lejlighed og så det hele lidt fra oven.


























Lørdag morgen havde jeg lovet min veninde, at jeg ville tage hendes datter med til børnekarnevallet, da hun selv skulle til Polterabend. Da vi var lidt for tidligt på den, gik vi op til min lillebror, svigerinde og niece, som også skulle til karneval. Kl. 11:00 startede optoget fra Gabelstorv og ned ad Boulevarden og over i Kildeparken, hvor man kunne få adgang til, ved at købe et armbånd til 50kr, hvilket vi gjorde. I kildeparken var der hoppeborge, brandbiler, gummibåde, andedam, underholdning mm. Da det begyndte at regne, nåede vi ikke rundt til Kødbyens food trucks, som eller var på visit der inde.




Vi sluttede af med at spise på Sunset og om det er deres mad, eller resterne af noget virus, som har hærget min familie på det sidste, ved jeg ikke. Ihvertfald var jeg sygdomsramt i går og måtte ty til te, knækbrød og revet æble, for at få lidt ro på maven. Sidst på dagen spiste jeg bagte kartofler, hvilket maven ikke brokkede sig over. Her til morgen har jeg det bedre, men jeg er stadig ikke helt frisk. Tilg gengæld er jeg meget sulten, så jeg håber, at jeg kan komme ud at handle. I morgen skulle jeg gerne være klar til endnu en kursusdag.