søndag den 15. januar 2017

Foto Safari i kulden

Så blev det d. 15. januar. Jeg havde håbet på, at jeg kunne tage mit nye kamera med ud i genbrugsbutikker osv. på nuværende tidspunkt, men da jeg vil skåne objektivet, venter jeg på et uv filter, som endnu ikke er dukket op, så den fornøjelse har jeg ikke haft endnu. Jeg var til fest hos min veninde i går, men en af mine julegaver, opfordrede mig til at gå en tur. Mit Vivofit ur afslørede at der var langt til 10.000 skridt, på en sløv søndag. Solen skinnede flot, så jeg fik faktisk lyst til at gå en tur til Østerådalen, et sted jeg har gået mange gange.... Jeg ville altså have mit kamera med ud og da jeg har et uv-filter til mit macro objektiv, kunne jeg jo tage det med og sådan fik jeg en søndag eftermiddag til at gå med 10.000+ skridt samt en masse test fotos med mit macro objektiv. Inspireret af den film jeg var inde at se i tirsdags "Skønheden i alting" har jeg forsøgt at fange lidt af naturens skønhed, så jeg kunne dele den med jer.











Fotografens skygge måtte jeg også lige snuppe et billede af












Holder man godt øje med naturen, holder den også øje med dig






































Til jul kører det gamle damptog gennem Østerådalen, når folk skal ud at fælde juletræer

Det var en virkelig god tur. Vejret var så skønt, eneste minus var, at jeg med mine frosne fingre fik smidt min Carmex på jorden, uden at opdage det, da jeg i virkeligheden prøvede at putte den i lommen. Heldigvis ved jeg at Bilka sælger Carmex, så jeg må ud og have fat i en ny i morgen.
Der var rigtig mange, som havde fået samme idé, som mig. Aldrig før har jeg mødt så mange, som var ude at gå, løbe og cykle der nede på en gang. Tænk at der ligger så flot en natur, midt i en storby, som Aalborg. Om sommeren minder stedet mig om en afrikansk savanne. På dette billede kan man se det lille udkikstårn, som også står der nede. Der må jeg vist ned med kameraet til sommer. Denne gang blev det bare min sædvanlige rute, rundt om den ene sø.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar