mandag den 10. juli 2017

Jeg er flyttet hjem i min nye, gamle lejlighed

Sikke en lang pause jeg har holdt fra bloggen denne gang. Sagen er den, at jeg er endelig er flyttet tilbage i min gamle lejlighed. Faktisk har jeg nu boet her i næsten en måned. Det tog lang tid at pakke min låne lejlighed ned og endnu længere tid har det taget mig at pakke ud. Jeg har haft opmagasineret over 50 kasser og det er som om, at jeg ikke rigtig har haft behov for indholdet i alle de kasser. Ihvertfald har jeg besluttet mig for, at jeg ikke gider skynde mig med at pakke dem ud. En anden grund til at jeg ikke orker at pakke de sidste kasser ud, er fordi jeg mangler møbler til at opbevare tingene i. Inden jeg blev genhuset i november, smed jeg en kæmpe Palisander reol ud, som husede al min yndlings nips, mange af mine dvd'er og mit store spise og kaffestel. Jeg smed også mit gamle arkivskab ud, som husede alle mine hundredevis af cd'er. Min Ikea seng med opbevaringsskuffer samt mit skab er også røget ud. Ganske vist har jeg fået flere skabe på værelserne, men da der ikke længere er 2 store skabe i gangen til tøj, er de skabe blevet fyldt op med tøj og overtøj. Alle mine kontor samt kreating er flyttet ind i det ene af mine 2 nye værelser, som jeg har lavet til kontor. Mine mange, mange kasser med julepynt, er også blevet fordelt i skabene, da de ikke længere kan være i skabene i gangen.... Og ja, der er generelt bare meget, som har skiftet plads og jeg har været ganske bevist om det. For en gang skyld har jeg et værelse jeg kan kalde et kontor/ krea rum. Mit soveværelse er næsten 3 gange større end det gamle, så jeg vil gerne prøve at bevare følelsen af et stort, lyst og luftigt rum, uden en masse ting. Det samme gælder for stuen, som før var fyldt med alt muligt blandet, som nu, forhåbenligt hen af vejen kan være et andet sted. Jeg har måtte flytte lidt rundt på møblerne i stuen, men jeg synes at jeg har fundet den rigtige indretning. Dog drømmer jeg stadig om at finde en lille teak skænk, som skal huse de ting, der før stod i min Palisander reol. For selv om jeg godt nok har anskaffet mig en stor teak reaol, får jeg brug for mete opbevaring til porcelæn og nips. Jeg hat valgt at lade de fyldte kasser stå i mit gamle soveværelse. Når jeg en dag er kommet så langt, at kasserne er blevet tømt, skal det rum være mit gæsteværelse. I mellemtiden kalder jeg det for min egen private opmagasinering, hvor jeg kan gå i dog kigge på kasserne og udvælge mig en til at tømme, når jeg får lyst. Men først skal jeg lige have mange flere ting på plads.Mit nye køkken er skønt. Der er meget mere plads der ude, i kraft af, at det nu kun er køkkenskabe på den ene side. Min gamle køkkenbar skal sættes op på den modsatte side og ved siden af har jeg placeret en hvidt spisebord, som jeg købte på et spejderloppemarked lige inden jeg flyttede tilbage. Det hele er sat midlertidig op og det er skønt. Dog savner jeg pladsen oven på køkkenskabene, hvor jeg før havde alle mine kagedåser. Der er sparsomt med plads oven på skabne nu, da jeg har fået emhætte med skjulte rør. Jeg har fået nyt induktionskomfur og heldigvis har næsten alle af mine retrogryder vist sig at være egnede til induktion. For selv om jeg har fået et helt nyt grydesæt, ville jeg jo nødig skille mig af med mine skønne retrogryder. Mit elskede retro badeværelse har jeg heldigvis formået at retroficere en smule. Det kommer til at gøre sig gældene for hele lejligheden. Lejligheden står skarp ned nymalede vægge, nye gulve, vinduer mm. Der er et helt andet lys og det gør faktisk bare, at mine retromøbler falder ret godt ind og synes smukkere end jeg husker dem før. Min altan er blevet lidt mindre, men jeg synes at jeg har fået plads til de vigtigste ting og masser af planter, nøjagtig som før. Dog har det krævet noget tilvending at gå fra en iverdækket altan til en uden tag. Efter regnvejr må jeg hælde vand ud af mine Skopan stole. Jeg er nødt til at kigge på vejrudsigten, for at udpege det rigtige tidspunkt til at vaske tøj, som jeg skal hænge til tørre osv.

Der er stadig en stor byggeplads foran mine vinduer og hver dag går der arbejdsfolk og arbejder på det kosmetiske udvendigt. Gården er stadig bare en stor sandkasse og først nu er blokken overfor ved at være klar til at få de sidste folk tilbage i deres lejligheder. Inden for kan man heldigvis nyde det flotte resultat. Jeg er ikke nogen haj til imovie og har kun haft min iphone og ipad til brug, men jeg har forsøgt at lave en lille før og efter video, som i kan se her under. Og i skal da heller ikke snydes for et par billeder af de ting, som jeg føler er kommet på plads. Men der mangler fortsat meget. Jeg er ikke nogen handy woman, så jeg venter på lidt hjælp til at få sat køkkenbar fast, hængt lamper, billeder, knagerække mm. op. I mellemtiden render jeg i Ikea flere gange om ugen efter småting, som jeg selv kan samle, sætte op osv. Jeg lover at holde jer mere opdateret fra nu af. Jeg skulle bare lige på plads først. I lørdags havde jeg en lille mini housewarming, så nu er jeg ved at være på plads.




Mit kommende gæsteværelse/ gamle soveværelse


Min stue

Mit nye kontor/ krearum


Mit kæmpe soveværelse





Vand i min Skopan stol




Mormors gamle tæppe, en genbrugsstol til 30kr og mit skrivebord gør det ud for et sminkehjørne i soveværelset

Udsigten fra mit sminkebord

Jeg skal nok få taget nogle flere billeder af indretningen til mit næste indlæg


Ingen kommentarer:

Send en kommentar